Den teknologiske udvikling gør det nemmere end nogensinde at komme i gang med at lave musik. Men at lave god musik kræver stadig koncentration, fordybelse – og begrænsninger.

Det mener lydmager og underviser David Mondrup. På OPSANG 2010 vil han give sit bud på, hvordan man som musikunderviser imødeser den digitale revolution. Men hvad lægger han selv i det udtryk?
”Et meget vigtigt perspektiv i den digitale revolution er selvfølgelig tilgængeligheden. Musikproduktionsmidlerne er blevet demokratiseret – ja, det lyder helt marxistisk”, griner Mondrup.
Han opridser, hvordan teknologien bliver mere og mere brugervenlig, så der skal mindre og mindre viden til for at skabe musik. Med andre ord bliver der kortere fra tanke til handling.

”Hvis du skal lære at spille violin, skal du acceptere, at de første ti år lyder det ad helvede til. Sådan har det jo også været tidligere med elektronisk musik. Der kunne du godt bruge fem år på at lære at sætte stik i, fejle og brænde ting af. Nu er det sådan, at hvis du har lidt flair for det, tager det en uges tid, så er du oppe at køre. Det får vi ikke nødvendigvis god musik ud af, men vi får mere musik,” siger han.

For tiden underviser Mondrup både på Det Jyske Konservatoriums afdeling DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik) og på Engelsholm Højskole. Han oplever derfor jævnligt, hvordan nye elever selv begynder at udgive musik og spille koncerter.

Hvad betyder det for undervisningen, at de studerende så hurtigt er i stand til at lave musik selv?

”Det er absolut positivt. Det bliver de kun mere åbne og lærevillige af. Spørg enhver lærer: Man motiveres af succeser! Men der er selvfølgelig ingen der siger, at musik, der kan laves på en uge, er god. Jeg er selv uddannet pianist, og hvis man sammenligner med dét, tager det jo ikke mange minutter at lære Mester Jakob på klaver. Men dermed har man ikke skabt kunst. Jeg mener, at Lars von Trier har fat i noget centralt med sine dogmeregler. For hvis man sætter sig ved en computer for at lave musik, vil man hurtigt opdage, at den har en million knapper, og de lyder alle sammen godt. Og hvad skal man så gøre? Vores opgave som lærere er at fastlægge nogle rammer og give nogle kreative benspænd: På det her nummer skal der være fem spor, og det skal være fire minutter langt, og et af sporene skal bestå af fire lyde fra din cykel.”

Hvad får man ud af den slags begrænsninger?

”Det er ligesom, at når du blander alle farver, så får du grå: Hvis du bruger alle lyde på en gang, så får du støj. For hvis du sidder med en million knapper, og du ikke synes, det virker, reagerer du måske ved at sige: Så trykker jeg bare på nogle andre knapper. Det kan blive noget uoverskueligt rod. Men hvis du har en klar opgave, bliver du nødt til at fordybe dig og blive ved med at arbejde på den samme idé. Det er en god øvelse.”

På din hjemmeside www.monsdrum.com beskriver du undervisning som ”et livsudviklingsprojekt for både elever og lærere.” Bliver du også selv inspireret af dine studerende?

”Bestemt! For eksempel var der en studerende på DIEM, Morten Riis, der sagde til mig: En fast puls i musikken er et virkemiddel, man skal man være meget varsom med. Jeg er jo vant til, at den elektroniske musik er meget trommebaseret. Man arbejder hele tiden med beats. Morten inspirerede mig til selv at prøve at lave musik, som ikke har en fast puls. Musik, der ændrer sig, når det når til det punkt, hvor det skal ændre sig.”

Sara Bindeballe - Dansk Rocksamråd
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.